2010 september Leif Kath - Uden titel

Skrevet af Administrator. Sendt til Arrangementer

Lørdag d. 25. september 2010 og frem til d. 23. januar 2011 åbner Kunstmuseet Brundlund Slot dørene for en stor præsentation af den sønderjyske kunstner Leif Kaths værker fra næsten 45 år på den danske kunstscene. Udstillingen viser grafik, tegning, maleri, keramiske fade og tredimensionelle objekter fra slutningen af 1960’erne og frem til i dag. Kunstmuseet fyldes således med over 150 værker, der illustrerer en stor kunstners produktivitet og kreativitet i et evigt fornyende formsprog. Det er første gang, at publikum får mulighed for at se et så bredt og dækkende billede af Leif Kaths kunstnervirke og Kunstmuseet Brundlund Slot er det eneste sted, hvor udstillingen vises.

 

leifkath