20.01.26 Besøg i Galleri KOBI og vinsmagning
Besøg i Galleri KOBI og Vinsmagning.
Vi skyder nytåret ind Torsdag den 20. januar kl 16.30 i Storegade 24.1
og kl 18.00 i Carstensens Tehandel
Det nye Galleri Kobi holder til på 1. sal i den smukke, fredede bygning Marcussens Gård, på Storegade 24 i Aabenraa. Galleriets ejer, Jakob Mikkelsen, vil vise rundt i udstillingen.
Galleri Kobi ønsker at formidle kunst, med fokus på lokale kunstnere, til kunstinteresserede, private såvel som til erhvervsvirksomheder og institutioner. Efter aftale, kan kunstværker udlånes til gennemsyn, så man kan opleve kunstværket i eget hjem eller på arbejdspladsen.
Lige nu udstilles et udpluk af kunstner Ellen Christensens værker, som tager udgangspunkt i naturen. Billederne viser dels fortolkninger i akvarel og dels plantetryk, hvor planternes aftryk ved hjælp af en speciel teknik overføres til papiret.
Samtidig forefindes afdøde kunstner Anne-Christel Bielings værker i olie og akvarel på galleriets vægge, ligesom der vises tre malerier udført af kunstner Nina Sestoft, som stammer fra galleriets første udstilling i 2025.
Ved 18. tiden går vi over i Carstensens Tehandel hvor der vi smager forskellige mousserende vine.
Pris: medlemmer kl 150,- ikke medlemmer kr.250,- Betaling til Mobilpay 24358 er samtidig tilmelding
SENEST den 5. januar

