2022 Koncert med Elisabeth Holmgård Nielsen 9. okt
Koncert med Elisabeth Holmegaard Nielsen, den 9. oktober 23 kl 15.00
på det Tyske Gymnasium
Der spilles værker af Debussy, Grieg, Chopin og ukrainsk musik
Om Elisabeth
Udnævnt til ”Den Unge Kunstneriske Elite” af Statens Kunstfond i 2020 med begrundelsen: ”Hun har sat sig for at blive ambassadør for dansk kultur i verden. Hun finder nye redskaber til at formidle sit budskab ved at forbinde det musikalske med det visuelle.”
Elisabeth Holmegaard Nielsen er en af de mest lovende unge pianister i Danmark. Straks efter hun som 21-årig afsluttede sin kandidatuddannelse hos prof. Niklas Sivelöv ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med topkarakter, blev hun optaget i solistklassen i Danmark ved Marianna Shirinyan og Østrig ved Universität für Musik i Wien hos prof. Christopher Hinterhuber & Jan Jiracek von Arnim. Hendes debutkoncert fandt sted d 23. August 2017 i DKDM’s koncertsal til følgende jury-udtalelse:
”Aftenen efterlader indtrykket af en begavet pianist og søgende musiker, som har modet, viljen og evnerne til at udforske nye fortolkningsmuligheder. Det skal blive spændende at følge Elisabeth Nielsens videre karriere og udvikling”
Elisabeth er prisvinder ved adskillige konkurrencer i Danmark, Østrig, Portugal, Italien og Holland; bl.a. Steinway Konkurrencen, Salieri-competition, ”Prof. Dichler-Wettbewerb” og ”International Piano Competition for Young Musicians” i 2012, hvor hun vandt Det Hollandske Symfoniorkesters pris, hvorfor hun har været solist med dem i Saint-Saëns Klaverkoncert no. 4 under ledelse af Jean-Bernard Pommier i 2014.
I sommeren 2013 vandt hun også konkurrencen ved Nordic Masterclasses for Conductors og var solist med Sønderjyllands Symfoniorkester i Griegs klaverkoncert.
Elisabeth vandt 1. Præmien ved konkurrencen for pianister for DKDM i 2013, samt 3-prisen ved legatkonkurrencen for sangere og instrumentalister samme år.
Hun optræder jævnligt ved musikfestivaler i Italien, Tyskland, Holland, Schweiz, Slovakiet, Østrig, Ukraine, Sverige og Danmark. Udover sit virtuose spil formår hun også at præsentere sine programmer på flere sprog - dansk, engelsk, tysk, russisk og italiensk; og skaber en særlig oplevelse for publikum.
I efteråret 2016- foråret 2017 var Elisabeth artist-in-residence ved Circolo Scandinavo (Det skandinaviske kulturinstut i Rom) og stipendiat ved Det Danske Akademi i Rom, hvor hun med støtte fra Dronning Ingrids Romerske fond studerede klavermusik af Ottorino Respighi under vejledning fra den italienske dirigent, Aurelio Canonici.
Som kunstner er Elisabeth meget aktiv og spiller både med sangere og kammermusik, og involverer sig gerne i projekter på tværs af kunstgenrer – herunder kan nævnes Chopin-saloner med oplæsning, musik og billeder, projektleder og dansk stemme i det Ukrainske Opera-Reqiuem ”IYOV”, m.fl. Hun har international erfaring med at arrangere masterclasses og formidle kontakter til musikfestivaler.
I 2015 tog hun initiativ til en fejring af Carl Nielsen med en række koncerter i Danmark, Ukraine, Østrig og Italien.
Elisabeth er aktuel med to anmelderroste solo-Cd’er hos pladeselskabet DANACORD med værker af Bach, Schumann, Prokofiev, Beethoven og Carl Nielsen. Release-koncerterne fandt sted i Danmark og i Italien: CD nr. 1 i Tivolis koncertsal i maj 2015 og ved festivalen ”Nuova Coppa Pianisti”, Marche, CD nr. 2 ved debutkoncerten i konservatoriets koncertsal i 2017.
Elisabeth bliver repræsenteret i Italien af Marco Polo Music Management; kunstnerisk leder og manager Gianluca Luisi.
I 2016 modtog hun Sonnings Talentpris. Se præsentationen her: http://sonningmusik.dk/talentprismodtagere/2016/elisabeth-holmegaard-nielsen.aspx
Elisabeth vandt den europæiske Yamaha stipendiat-finale i Gøteborg, februar 2017 og 3. præmie ved konkurrencen Nuova Coppa Pianisti, Italien, 2021.
UDDANNELSE
2008:-2009: Optaget på Frederiksberg MGK, afsluttet i løbet af et år med karakter: 12
2009-2012: Bachelor, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hos docent Amalie Malling, afsluttende karakter: 12
2012-2014: Kandidat, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hos professor Niklas Sivelöv, afsluttende karakter: 12
2013-2015: Studerende, Steinway Akademiet, hos professor Federico Gianello, Verona
2014-2017: Solistklassen, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, v. Marianna Shirinyan
2015-2016: Postgraduale Studier, Universität für Musik und Darstellende Kunst, Wien, Prof. Christopher Hinterhuber og prof. Jan Jiracek von Arnim
2016: Accademia Musicale Chigiana, Siena (IT) ved. Prof. Lilya Zilberstein
2019: Tel-Hai International Piano Academy, Israel
2021-2023: Postgraduate Soloist Diploma, Contemporary Piano, Pinerolo Academy, Italy
KONKURRENCER
2005, 2006, 2007, 2008: 1. Præmie ved Berlingske Tidendes Klassiske Musikkonkurrence
2008: 3. Præmie ved Steinway konkurrencen, Danmark
2010: 2. Præmie ved Steinway Konkurrencen, Danmark – udvalgt som deltager til Internationale Steinway Festival i Hamburg 2010
2012: 1. Præmie ved ”Prof. Dicher Wettbewerb”, Wien, Østrig
2012: 1. Præmie ved Internationale Salieri konkurrence i Legnago, Italien
2012: 3. Præmie, publikumspris samt Det Hollandske Symfoniorkesters hæderspris ved ”International Piano Competition for Young Musicians” i Enschede, Holland
2013: 1. præmie ved pianist konkurrencen ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium samt 3. præmie ved konkurrencen for alle studerende ved DKDM
2013: Vinder af konkurrencen om at spille Griegs Klaverkoncert med Sønderjyllands Symfoniorkester med koncert
9. August 2013
2017: Vinder af den skandinaviske Yamaha stipendiat-konkurrence, Sverige
2021: 3. præmie ved klaverkonkurrencen Nuova Coppa Pianisti, Italien
NÆVNEVÆRDIGE KONCERTER
2012: Recital ved festivalen ”Nuova Coppa Pianisti”, Italien
2013: Recital i Giardini La Mortella, Fondazione William Walton, Ischia, Italien 2013: Solist i Griegs Klaverkoncert med Sønderjyllands symfoniorkester, Alsion 2014: Solokoncert, Festivalen ”Meisterkonzerte i Sulzbach-Saar”, Tyskland
2014: Optrædener som solist med Det Hollandske Symfoniorkester under ledelse af Jean-Bernard Pommier i Saint- Säens klaverkoncert no. 4
2015: Solokoncert og CD-release, Tivolis koncertsal
2015: Solist i Ravels klaverkoncert med DKDM symfoniorkester
2015: Carl Nielsen Jubilæumskoncert i Kiev Filharmonien
2016: Solist i Shostakovich Klaverkoncert no. 2 med Ivanofrankivsk Symfoniorkester, Ukraine
2016: Solokoncert i Altes Rathaus, Wien
2016: Koncert med baryton Jakob Vad ved den internationale festival ”Indian Summer in Levoca”, Slovakiet
2017: Solokoncert i Rundetårn
2017: Finalekoncert i Yamaha-konkurrencen, Artisten, Göteborg
2017: Afslutningskoncert på det Danske Akademi i Rom efter stipendiatophold
2017: Debutkoncert fra DKDM og CD-release i konservatoriets koncertsal
2017: Solist i koncerter af Grieg og Skoryk med Det Nationale Ukrainske Præsidentorkester, Kiev Filharmonien
2018: Koncert og musikalsk fortælling hos DK4 (sendt på kanalen 14/8, 17/8, 18/11, 23/12)
2018: Solist i Beethovens 3. Klaverkoncert med Sønderjylland Symfoniorkester under ledelse af Henrik Schäfer 2019: Koncertoptræden i Musikhus ALFA - Udgivelse af bog om Per Kirkeby, i samarbejde med Edition Bløndal 2019: Turné i Kina ved Shanghai ICA Management
2019: ”The Great China Tour”, organiseret af Wu Promotion
2020: Nielsen Saloner promotion koncerter i Italien
2021: Solist i Mozarts 24. Klaverkoncert med Sønderjylland Symfoniorkester live på DR P2
2021: Ny musik - streaming koncert fra koncertkirken i samarbejde med Arbejdsgruppe Gunnar Berg
2021: Udvalgt kunstner til Fredagsscenen på P2